BikePark Egå Engsø

Stil bilen og tag cyklen. Det er ideen bag Arkitemas nye BikePark, der er designet i samarbejde med Flexys.

BikePark skal gøre det lettere at kombinere kørselsordning med cykeltransport. Flere og flere danske kommuner opfordrer deres borgere til at cykle til og fra arbejde. Og bor man i en af de større byer er det også forholdsvist nemt at vælge cyklen som transportmiddel. Men der er stadig mange, der er nødsaget til at pendle til og fra arbejde og heldigvis er der nogle af dem, der pendler via samkørselsordninger.

BikePark er udviklet i enkle betonmoduler i et enten cirkulært eller rektangulært forløb, der med super grafik i signalfarver er visuelle blikfang. Her kan der parkeres op til 28 cykler i aflåste rum pr. enhed.

Fakta

Adresse: Egå Engsø, Lystrupvej Aarhus.

Bygherre: Aarhus Kommune.

År: 2010.